"Tyven som solgte Jesu krop"
Denne aften var så heldige, at vi havde fået Charlotte Gade – sognepræst ved Treenighedskirken – til at komme og fortælle historie for os.
Uden manuskript fortalte Charlotte i 1½ time.
Historien hun fortalte var ”Tyven som solgte Jesu krop”.
Der var blevet besluttet at der skulle bygges en kirke på Egø. Øens befolkning, som var fattige fiskere, måtte betale mange penge til kirkebyggeriet – ikke mindst da Jesus på korset skulle være af rent guld. En af fiskerene må tage på havet i meget dårligt vejr – han forliser og mister både sin hustru og en af sine sønner. Nu har han ikke mulighed for at fiske og tjene penge, så familien har mindre og mindre at leve af. Fiskeren Lars kan ikke holde ud at se sine børn sulte. For at få penge stjæler han det store kors fra Egøs nye kirke og sælger det. Historien ender med at øen for en ”kirkebakke” og befolkningen penge at leve for, men spørger man på fastlandet, er der ingen der har hørt om kirkebyggeriet på Egø.
En aften der både gav en oplevelse i god fortællekunst og en historie med morale: Magthaverne bør tage sig i agt for dansen om guldkalven!
Forstør ved klik