Den 1. april havde vi besøg at Søren Olsen, som kom og fortalte om sin tur til Ukraine.
Søren indledte sin tur i Ukraine på cykel. Det gav mødet med flere spændende mennesker, men jo nærmere har kom på kampzonen, jo mere utry.t blev det. Søren valgte derfor at køre lidt længere ned i Europa, men efter en tid fik han problemer med knæene og kunne ikke holde til at cykle længere.
Tog Søren så hjem – nej han kom til at tænke på en nødhjælpsarbejder, han havde møde, kontaktede ham for at høre om han kunne bruges hans hjælp. På den måde blev Søren nødhjælpsarbejder i Ukraine. Han var bl.a. med til at transportere folk ud af landet og nødforsyninger ind i landet. I en periode var han med til at transportere vand i til områder der var uden vandforsyning. Her kørte man med store vandbeholdere – 1000 l - på ladet at ældre biler ud og leverede vand til befolkningen, som kom med deres mindre vandunker (10 - 20 l) og fik fyldt op med friske forsyninger. Andre gange var det mad og tøj, der blev leveret til folkene.
Efter Søren var taget hjem – en noget besværlig hjemtur på mange timer, da Søren havde valgt at medtage granatsplinter m.m. som souvenirer, hvilke var årsag til, at måtte rejse en omvej, da han ikke kunne komme via lufthavnen- begyndte han at samle penge ind, som blev sendt til nødhjælpsarbejderne, så de kan fortsætte deres arbejde.
En spændende aften, er gav et godt indblik i og om forholdene i Ukraine.
Forstør ved klik