Virksomhedsbesøg Qubiqa
Den 31.5 var vi på forårets virksomhedsbesøg – Jan havde inviteret os på besøg hos Qubiqa.
Jan indledte med en kort, men grundig gennemgang af virksomhedens opbygning og udvikling fra det blev grundlagt i 1945 af Svend O. von Seelen under navnet Seelen.
I 1984 blev en omfattende teknologisk udvikling og udvidelse med bl.a. elektroniske styresystemer, robotteknologi m.m. sat i værk Seelens svigersøn Lars Schou, som på daværende tidspunkt havde købt firmaet.
Efter forskellige tiltag, udvidelser fusioner gennem årene fik man sit nuværende navn Qubiqa i 2018.
Man har gennem årene udviklet og produceret meget specialiserede maskiner til pakning af isoleringsmaterialer. Inden en maskine forlader virksomheden, er den blevet udviklet, opsat og afprøvet – noget af en opgave når en flere tons tung maskine skal sendes til USA.
Efter Jans grundige gennemgang fik vi en rundvisning i den store produktionshal – ca. 500 m lang – hvor der var tæt pakket med opgaver/maskiner.
Forstør ved klik