Adventsfest

10.12 blev der traditionen tro afholdt adventsfest.

Og traditionen blev holdt i hævd – aftenen indledtes med flæskesteg med rette tilbehør og risalamande.

Efter vi havde spist og sunget lidt, blev vi delt op i mindre grupper og udvalget havde fået lavet en mini kopi af ”Sæt pris på Danmark”.

Der blev opgivet forskellige aktiviteter, overnatning og restaurant besøg m.m., som man så skulle gætte prisen på.

Da runden med opgaver var gennemført, blev det afsløret hvilken gruppe, der var tættest på den samlede pris for det hele.

En rigtig sjov ”leg”, som også gav et lille indblik i, hvad tingene koster.

Aftenen sluttede med sang og andagt, inden vi ønskede hinanden en god jul og et godt nytår.

En dejlig aften med meget hygge.