Adventsfest

Den 10.december afholdte vi årets sidste møde, nemlig adventsfesten.

Igen i år var det lykkedes programudvalget at arrangere en hyggelig og underholdende aften.

Traditionen tro var der sørget for rigtig julemad – flæskesteg med rødkål, hvide- og brunekartofler og brun sovs. Til dessert fik vi som altid risalamande.

Efter maden var indtaget, var det tid til fællessang, Asgers fortælling om hans barndomsjul i Sønderjylland med alt forberedelserne, afvikling af selve juleaften og det fælles juletræsgilde på skolen i efterjulen.

Aftenen sluttede med Sigrids oplæsning af en julehistorie.