60 års jubilæum
Fredag den 10. maj fejrede Esbjerg Y’s Men’s Club 60 års jubilæum. Alle sejl var sat til – nu skulle flaget vises for omverden.
Kl. 14.30 indledtes jubilæet med reception. Vi mødtes i Treenighedskirken, hvor sognepræst Charlotte Thes Gade og organist Lasse Toft Eriksen lavede en flot indledning med oplæsning, sang og musik. Kl. 15 gik vi fra kirken ud i foyeren, hvor vi var sammen med 85 medlemmer, ledsagere og gæster afholdt selve receptionen. Vi benyttede receptionen til at foretage vores årlige uddeling af donationer. I anledningen af vores jubilæum havde vi besluttet at i år ville vi benytte lejligheden til at lave ekstra donationer, så vi fik i alt uddelt ca. 90.000 kr. Stormly modtog 26.000 kr., KFUM og KFUK 25.000 kr., Hjerting FDF 4.000 kr., Sat 7 5.000 kr., Mødrehjælpen 7.200 kr. Bramming FDF 5000. kr. Børgelunds Venner 8.000 kr. og regionen samlet 10.000 kr.
Efter receptionen afslutning kl. 16.30 blev der hurtigt gjort klar i kirkens konfirmandlokaler til aftensarrangementet for klubbens medlemmer med ledsagere samt særlig indbudte gæster. Som gæster deltog regionslederen, repræsentanter fra Kolding I Y’s Men’s Club og Varde Y’s Men’s Club. I aftenen løb var der udover god mad og sange taler af klubben præsident Sand Kirk Larsen, regionsleder Birthe Kragh Sørensen, repræsentanter Kolding I Y’s Men’s Club og Varde Y’s Men’s Club. Kl. 22 kunne aftenens konferencier Jens Puggaard takke alle for deres medvirken til en god og flot jubilæumsfest.