Aften med Sognepræst og salmedigter Karsten Højrup Petersen
19.10 havde vi besøg af præst og salmedigter Karsten Højrup Petersen.
Han kunne indledningsvis fortælle, at han var godt kendt på KFUM og KFUK, han havde boet der i sin ungdom, da han arbejdede i Esbjerg.
Inden han begyndte at læse til teolog, blev han uddannet og arbejdede som komis i Esbjerg. Da han kom til Aarhus og læse teologi var han bl.a. engageret i KFUM som formand.
De sidste 21 år har Karsten været præst i Vejle. Her har han udover at være præst også skrevet flere sange, salmer og bøger.
Han har bl.a. udgivet: Livets glæde – en salmebog, Den lille bibel for børn samt en del andre tekster til brug i konfirmandundervisningen og andre kirkelige handlinger.
I løbet af aftenen blev der også tid til at stifte bekendtskab med nogle af de sange og salmer han har skrevet.