Denne aften skulle vi have haft besøg af en repræsentant fra Team Esbjerg, men desværre var vedkommende blevet forhindret i at komme så aftenen fik en lidt anden indhold.

I stedet havde vi fået fat i Egil Hvid Olsen, som kom og viste os filmen ”Ida”. En film der handler om en ung nonne som er klar til at aflægge sit nonneløfte. Men inde ”troskabsløftet” forslår abbedissen, at Ida opsøger sin eneste slægtning, en moster i Warszawa, som ikke har vist interesse for Ida siden hun som forældreløs blev anbragt i klosteret.

Wanda ved sandelig godt hvem Ida er. Ida er jøde. Begge hendes forældre blev myrdet under Anden Verdenskrigs jødeforfølgelse. Moster Wanda, har måttet ”ofre” sin lille dreng og overlever kun som trofast, illusionsløs partifunktionær, med job som systemets dommer, polsk vodka og tilfældige mandebeken dtskaber, som sine rusmidler.
 

Året er 1962. Den unge nonne, står for at skulle aflægge sit endegyldige nonneløfte – vie sit liv til Kristus – i det kloster, hvor hun, som forældreløs, har tilbragt barndom og ungdomsår.

Fire dage inden ”troskabsløftet” foreslår abbedissen, at Ida opsøger sin eneste slægtning, moster Wanda i Warszawa, der dog aldrig har vist nogen interesse for Idas velbefindende.

Sammen drager de nu, Nonnen og Luderen, til byen Lublin for at søge efter forældrenes grav – for kun at opdage, at sandheden bag familiens udslettelse er endnu grusommere.

Ida er en enkel historie, tegnet i grå nuancer, men med så mange toner, der, som noget sjældent, rører ved livets kærne. Uden action eller dramatisk underlægningsmusik, holdt i sort-hvidt, lader filmen os opleve en stille nærhed – lader os komme tæt på to mennesker med vidt forskellige udgangspunkter og med hver deres ultimative endestation.

Efter filmen kom Egil med en kort fortolkning af/snak om filmen.

En aften/film der satte mange tanker i gang.

Forstør ved klik