Besøg af en bedemand
Tirsdag den 4. februar havde vi besøg af bedemand Henrik Kristensen.
Han kunne give os et godt indblik i, hvad det vil sige at være bedemand og hvilke opgaver han kommer ud for at skulle løse.
Indledningsvis fik vi lige et overblik over, hvordan landet er inddelt i 5 regioner, 10 stifter og ca. 2100 sogne.
Henrik kunne fortælle, at han og hans bedemandsfirma ikke opererer i et bestemt stift eller sogn, med de løser opgaver i et maget stort område.
At være bedemand kan give mange opgaver – nogen gange er det ”kun” at lægge afdøde i kisten og transportere kisten til kapellet, andre gang står man for alt til at lave aftale med kirke, aftale om kistepyntning, kontakt til de offentlige myndigheder samt planlægning af mindesamvær.
Det der altid er vigtigt som bedemand, er at lytte til og snakke med de efterladte og sikre sig, at alle efterladte er underrettet – som Henrik kunne fortælle, havde han været udsat for, at han sad med 4 børn, som efter lidt tøven indrømmede, at der var en bror mere, som de ikke havde set i de seneste 10 år – de måtte opfordres til at kontakte broderen og fortælle faderen var død.
En spændende aften, hvor v i fik et godt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som bedemand
Forstør ved klik